Det er sikkert de færreste der tænker over det, men for dem det kan blive aktuelt for… der bliver tænkt en hel del før man går ud.
Det er selvfølgelig toiletter der er tale om, og ikke mindst adgang til dem.
Så hermed en stor tak til Irma for udlån af toilet, også selvom de ikke har kundetoiletter.
Men da jeg viste Toiletkortet, fik jeg adgang til personaletoilettet.
Stor ros til Irma, og også de mange andre butikker der gør det samme.
…..
Hvem har egentlig brug for Toiletkortet?
Der kan være mange der har brug for Toiletkortet, og årsagerne kan være vidt forskellige.
Men fælles for dem alle er, at man ikke selv er skyld i det.
Autoimmune Sygdomme – og relaterede sygdomme, kan være årsager til at man kan have behov for Toiletkortet. Der findes flere sygdomstyper, som fx mave- tarmsygdomme og neurologiske sygdomme.
Men der findes fx også inkontinens/blæreproblemer, skift af stomiposer el.lign., behandlingsskader og forskellige kræftformer mv. der alle kan være årsager til, at der kan opstå et akut behov for adgang til et toilet.
Toiletkortet er udstedt af FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme
Du kan læse mere om det her: https://www.toiletkortet.dk/
Toiletkortet følger gratis med ved medlemskab af FAIM, men medlemskab er IKKE nødvendigt for at kunne modtage Toiletkortet.
(Igen tak, til: Irma Platan. Vesterbrogade 162 1800 Frederiksberg C)