Det er det resultat, som et forskerhold er nået frem til, i en stor svensk undersøgelse.
Selvom forskerne har taget adskillige forbehold for flere faktorer, er resultatet alligevel, at sandsynligheden for at få autoimmune sygdomme er mindst, hvis man bor i et velstillet område.
Forskerne er ikke klar over årsagen, og kan ikke direkte bevise, at der er en forbindelse mellem hvor du bor i landet – og autoimmune sygdomme.
Dog siger de, at sandsynligheden for at udvikle flere forskellige autoimmune sygdomme, er større hvis du bor i et mindre velstillet område.
Disse autoimmune sygdomme, viser deres beregninger, er særligt relateret til ulighed i samfundet: Vaskulitis (blodkar), morbus Bechterew (rygsøjlegigt), Cøliaki, Crohns sygdom (IBD), Type 1 diabetes, Graves og Hashimotos sygdom (begge stofskiftesygdomme), Psoriasis, Leddegigt, Sarkoidose og Sclerose.
Der har ikke tidligere været undersøgelser af denne slags, der direkte sætter autoimmune sygdomme i relation til hvor i landet man bor.
Forskerne mener at resultaterne rejser en del sundhedsmæssige bekymringer, og indikerer at man skal fokusere på både individet og nabolag (bopæl) når man arbejder sundhedspolitisk.
Læs mere (engelsk): https://www.mdpi.com/1660-4601/16/20/3798
(Ulighed er bl.a. lav uddannelse, lav indtægt og arbejdsløshed.)
…..
FAIM er patientforening for autoimmune sygdomme.