Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 68,5 mio. kr. til det nye grundforskningscenter, Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), hvor forskere vil skabe den nødvendige grundlæggende forståelse for, hvordan sygdommene opstår og forløber.
Patienter med kroniske tarmsygdomme oplever meget varierende sygdomsforløb, og de fleste får allerede deres diagnose i det tidlige voksenliv, fortæller professor Tine Jess, der bliver leder af det nye grundforskningscenter:
- Lige nu ved vi ikke, hvordan sygdommen forløber hos den enkelte patient. Bliver det en mild eller en svær sygdomshistorie? Vil de opleve følgesygdomme? Hvordan og hvornår begyndte de biologiske forandringer reelt?
Det skal forskerne ved grundforskningscentret skabe indsigt i ved at analysere biologisk materiale, samle yderligere materiale ind og skabe den nødvendige infrastruktur til at håndtere koblingen af de mange data.
Grundforskningscentret er placeret på AAU’s campus i København og bygger på et solidt nationalt samarbejde.
Kroniske tarmsygdomme (IBD) er Autoimmune Sygdomme.
Læs mere – klik her
…..
Diskussions- og hjælpegrupper:
Gastro (mave og tarmsygdomme) og Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Gastro.autoimmunesygdomme/
IBD (Crohns/colitis) og Autoimmune Sygdomme:
https://www.facebook.com/groups/IBD.autoimmunesygdomme/