Menières sygdom kendetegnes ved periodevise anfald af øresusen, kraftig svimmelhed og nedsat hørelse eller døvhed. Ved Menières sygdom er alle tre dele til stede.
Menières sygdom er en sjælden tilstand. Man regner med, at der findes ca. 3.500 personer med Menières sygdom i Danmark.
Tilstanden synes at være lige hyppig hos kvinder og mænd. Sygdommen debuterer som regel i 30-50 års alderen. Menières sygdom starter oftest på det ene øre (90 %), men som tiden går, bliver begge ører ramt i 30-50 % af tilfældene.
Hvorfor får man Menières sygdom?
Årsagen til Menières sygdom er ikke kendt. Man mener, at symptomerne skyldes forstyrrelse af, eller for stor mængde, væske i buegangene (balanceorganet) og i sneglen i det indre øre. Den forøgede væskemængde skyldes sandsynligvis en blokering af den cirkulerende væske (endolymfen) i balanceorganet. Arvelige faktorer spiller nok også en rolle, hos 20 % er der andre i familien med samme sygdom.
Hvad er symptomerne på Menières sygdom?
Symptomerne på Menières sygdom er i starten ofte atypiske og kan arte sig som episoder, hvor der kun er et symptom, eksempelvis pludselige anfald med svimmelhed. I andre tilfælde er det kun høreproblemer.
Efter måneder eller år med sådanne episoder bliver tilstanden mere typisk. Anfaldene kommer da pludseligt, og de varer som regel fra 20 minutter til flere timer. Under og efter anfaldene er man som regel forkvalmet og kaster måske op.
Utilpashed og kvalme kan vare ved i flere timer efter at anfaldet er over. Hørenedsættelsen kommer som regel kun på det ene øre, men 1 af 10 personer har symptomer i begge ører. Efter gentagne anfald vil hørelsen gradvist blive svækket.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Svimmelhed og kvalme, der varer ved i timevis, uden åbenlys årsag, giver mistanke om Menières sygdom, specielt når der samtidig er hørenedsættelse, tinnitus eller klapfornemmelse for et af ørerne.
Hvordan stilles diagnosen?
Typiske symptomer, som nævnt ovenover, vil give lægen mistanke om Menières sygdom. En høreprøve vil påvise en eventuel hørenedsættelse, men mellem anfaldene kan hørelsen være normal.
Ved mistanke om denne sygdom vil du blive henvist til en øre-næse-hals-specialist, som vil foretage specialundersøgelser for at stille en sandsynlig diagnose. Dette indebærer høreprøver og i de mange tilfælde også balanceprøver.
Undertiden vil man undersøge balancenerven med såkaldt CT eller MR. Dette er billedundersøgelser af hjernen. Alle undersøgelserne udføres for at udelukke andre årsager til symptomerne. Menières sygdom giver i sig selv ingen bestemte fund.
Diagnosen baserer sig på symptomerne og udelukkelse af andre sygdomme.
Hvilken behandling er der?
Der findes ingen god behandling for Menières sygdom. Eftersom årsagen til sygdommen er ukendt, går behandlingen ud på at lindre anfaldssymptomerne bedst muligt. Sygdommen er desuden selvbegrænsende hos ca. 80 %, men det kan tage år før tilstanden “brænder ud”.
Under anfaldene mærker de fleste effekt af ro og sengeleje. Tabletter eller stikpiller mod kvalme har som regel lindrende effekt.
For at forebygge nye anfald forsøges nogle gange behandling med vanddrivende medicin, men dette er omdiskuteret.
Der kan også forsøges anden forebyggende tabletbehandling. Dræn i trommehinden og indhældning af medicin i mellemøret benyttes i sværere tilfælde. Undertiden vil du få anbefalet at forsøge med et trykbehandlingsapparat, som benyttes hjemme, efter indsættelse af dræn i trommehinden.
Muligvis er det positivt for anfaldshyppigheden, hvis man lever regelmæssigt, motionerer og får tilstrækkeligt med søvn. Saltfattig diæt kan forsøges.
Hvis anfaldene og specielt svimmelheden bliver vurderet som uudholdelige, er det muligt at fjerne balancefunktionen helt på det pågældende øre. Det kan ske ved at at sprøjte medicin ind i mellemøret eller ved en egentlig operation. Kirurgi er dog sjældent indiceret.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Et af de karakteristiske træk ved Menières sygdom er, at forløbet kan variere betydeligt fra person til person. De mildeste former af sygdommen medfører få anfald, og ingen varig nedsættelse af hørelsen. Den alvorligste form kan på den anden side give døvhed og store balanceforstyrrelser allerede efter få anfald. De fleste tilfælde befinder sig et sted mellem disse yderligheder.
Det er normalt, at man efter en tid med anfald oplever perioder, hvor man er helt symptomfri. Disse perioder kan vare i flere år.
Hørenedsættelsen vil øge gradvist og langsomt, og kan efter mange og stærke anfald føre til døvhed, normalt ensidigt. 30-50 % vil opleve, at de får nedsat hørelse på begge ører.
Anfaldene kan være meget plagsomme, og desuden kan symptomfrie perioder blive ødelagt af bekymring for nye anfald. For at undgå dette kan det være gavnligt at få behandling hos psykolog eller psykiater. Anfaldene og høretabet, som følger med denne sygdom, er alvorlige belastninger.
Det er vigtigt at huske, at dette trods alt ikke er en livstruende sygdom, og at den ikke påvirker andre organer end høre- og balanceorganerne.
Det antages, at de fleste, ca. 80 %, bliver af med svimmelhedsanfaldene, selv om dette kan tage mange år.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre Menières sygdom?
Egentlig forebyggelse er ikke aktuel, da den, der får sygdommen, ikke har mulighed for at forudse dette.
Når diagnosen er stillet, kan anfaldene mange gange udskydes eller mildnes med medicin.
I mere udtalte tilfælde kan det blive aktuelt at indsætte dræn i trommehinden og anvende trykpulsapparatur.
Man kan også forsøge at indsprøjte medicin i mellemøret.
….
FAIM er patientforening for Menières sygdom og Autoimmune Sygdomme.
Diskussionsgruppe på Facebook, for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk