Jeg hedder Louise, jeg går med blå i oktober 💙

Jeg hedder Louise
Jeg går med blå i oktober, for at sætte fokus på Autoimmune Sygdomme💙

Jeg er selv ramt af flere forskellige, den jeg er hårdest ramt af, er min Morbus Crohn. Har desværre fået flere med på vejen, som Type1 diabetes og psoriasis, sådan er det ofte, når først man har én autoimmun sygdom.

Det er SÅ vigtigt vi viser os, og umiddelbart kan man jo ikke se, på mit smilende ansigt, at jeg er Terminal og lever mit sidste kapitel (som jeg håber, og ønsker mig højt bliver nogle gode år)

Jeg har været hårdt ramt af min crohn siden jeg var ganske ung, fik diagnosen, da jeg blot var 21 somre. Mange store operationer og et utal af små, har gjort jeg i dag er korttarms patient, med 130cm tyndtarm tilbage, og ingen tyndtarm eller endetarm. Det har for mig betydet, jeg har stomi, jeg har brug for kunstig ernæring, væsker, og en magnesiumpumpe der sidder fast på mig 24 timer i døgnet. Jeg har haft voldsom blodforgiftning og alvorlige krampeanfald i alle muskler, smerter hver eneste dag, som bare er nogle af de ting jeg kæmper med💙

Det er derfor ikke altid nemt med en Type1 diabetes oveni, da jeg ikke optager maden, som jeg engang gjorde.

Heldigvis bor jeg i vores skønne Danmark, hvor jeg får, alt den hjælp jeg har brug for, til at leve så længe som muligt, sammen med alle dem, der betyder SÅ meget for mig💙❤️

Jeg har i mange år, råbt op og gjort opmærksom på Autoimmune Sygdomme, og det har givet mange spændende samtaler og har mødt, så mange fantastiske mennesker på min vej 💙❤️ jeg gør det stadig, ved at dele mit liv på godt og ondt, på min Facebook og instagram💙💙

Jeg er mor, datter, søster, faster, tante, veninde og MIG og jeg elsker at leve, og er vildt god til det, med smil, humor, og et valg hver dag at få alt det bedste ud af, hver eneste dag jeg har ❤️💙

Det kan jeg, fordi jeg har et kæmpe netværk, der hepper på mig og elsker mig, og min tossede måde at være på💙🤣❤️ men også fordi jeg hver eneste dag, vælger at være en POSEtiv posedame ❤️💙🤣

Gå Med Blå og gør opmærksom på alle os med Autoimmune Sygdomme, det gør jeg💙💪🏻

…..

#GåmedBLÅ #FeelingBlue #AutoimmuneSygdomme #FAIM