Tilstanden betegnes som et smertesyndrom. Et syndrom er en samling af symptomer og tegn. Årsagen er ukendt. Fibromyalgi er en relativ ny diagnose indenfor medicinen. Den er kendetegnet ved, at man har kroniske muskelsmerter i mindst 3 af kroppens 4 kvadranter og med en varighed på mindst 3 måneder.
Tilstanden bliver ofte mere fremtrædende med tiden. Mange af personerne med fibromyalgi kan fortælle om gener allerede fra tidlig ungdom. De fleste, som får diagnosen, har mærket en stadig forværring af tilstanden. De oplever, at det er blevet svært at leve med smerterne.
Uvisheden om, hvad symptomerne kommer af, kan være meget belastende gennem tiden. Årsagen er som nævnt ukendt. I mange tilfælde drejer det sig dog om langvarig psykisk og fysisk overbelastning. Man yder mere, end det man egentlig har kapacitet til. Manglende forståelse af syndromets årsag har gjort, at man behandlingsmæssigt kun har haft lidt at tilbyde.
Hvor hyppig er fibromyalgi?
Omkring 90 % af dem, som får diagnosen, er kvinder. Tilstanden findes hos ca. 3 % af befolkningen. Norge har verdens højeste forekomst af fibromyalgi. Fibromyalgismerterne er ikke forbundet med øget risiko for kræft, gigtsygdom eller ødelæggelse af led og muskulatur.
Hvorfor får man fibromyalgi?
Man kender ikke årsagen til fibromyalgi. Der er dog formentlig flere forskellige fysiske og følelsesmæssige faktorer, som kan være med til at udløse symptomerne. Risikoen for at udvikle fibromyalgi er otte gange højere hos familiemedlemmer til en person med fibromyalgi i sammenligning med den generelle befolkning.
Hvad er symptomerne?
Det dominerende symptom er kroniske muskelsmerter og den følelse af afmagt, som mange får, samt træthed og søvnproblemer.
Mange mennesker med fibromyalgi oplever andre symptomer ud over muskelsmerterne. Nogle af symptomerne kan sandsynligvis føres tilbage til en langvarig tilværelse med usikkerhed og smerter. Det er ikke usædvanligt, at der er nogle af følgende symptomer: søvnbesvær, dårligt humør, indre kulde, hovedpine, følelsesløshed, følelse af hævelse, synsforstyrrelser, oplevelse af at have “klump” i halsen.
Symptomerne kan blive værre ved uvant fysisk aktivitet, psykisk pres/uro eller stress, træthed, udmattelse, depression, glemsomhed, koncentrationsbesvær, øresusen, angst, tørhed i munden, svimmelhed og kvalme. Man kan også have urolig mave og hyppig vandladning.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Langvarige og meget udbredte muskelsmerter.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen stilles bestemte kriterier og betingelser. Betingelserne er blandt andet muskelsmerter i mindst 3 af kroppens 4 kvadranter og med varighed i mindst 3 måneder.
Lægen kan anvende ømme punkter, som her menes trykømme punkter. Beliggenheden af disse punkter er eksperter blevet enige om. Hvis lægen finder, at mindst 11 af 18 punkter er ømme, understøttes diagnosen, men er ikke forudsætning for diagnosen.
Lægen skal udelukke andre sygdomme som for eksempel reumatiske sygdomme eller unormalt stofskifte. Derfor hører det med, at man får taget en del blodprøver i startfasen.
En del mennesker med fibromyalgi føler sig ofte mistroede og kun lidt respekterede.
Psykologiske forhold
At udvikle langvarige smerter omfatter en række smerteregulerende mekanismer, indlæring, følelsesmæssige, tankeregulerende og adfærdsmæssige forhold. Det vil sige, at hele mennesket berøres af det.
Smerterne bliver efterhånden kroniske. Smerteforståelse, og hvilken trusselværdi smerten repræsenterer, vil i stor grad bestemme smertens intensitet og varighed. Så længe den repræsenterer en fare eller trussel for dig, vil smerten vedligeholdes. Man ved for eksempel, at mennesker med fibromyalgi rapporterer flere symptomer, mere sygelighed og tillægger symptomerne mere vægt end mennesker med reumatisk sygdom.
Dertil kommer, at der er en klar overvægt af depression, angst og personlighedsforstyrrelser hos mennesker med fibromyalgi. Angst og depression øger oplevelsen af smerte og træthed, og synes at forstærke symptomerne.
Personer med fibromyalgi reagerer mere på langvarig stress og belastning end andre personer med smerte. Stress er derfor foreslået som udløsende faktor både ved fibromyalgi og posttraumatisk stressforstyrrelse.
Enkelte patienter stiller meget høje krav til sig selv. De knytter deres egobillede til det de præsterer, hellere end til det de er. En sådan person vil ubevidst kunne vælge sygerollen som en acceptabel undskyldning for ikke at indfri dagligdagens krav. Det er bedre at være syg end at miste sit selvværd, og fibromyalgidiagnosen bliver redningen. For denne undergruppe vil adfærdsterapi kunne være et væsentligt element i behandlingen.
Hvilken behandling er der?
Målet med behandlingen er at skabe tryghed for, at der ikke er en alvorlig sygdom gennem en omhyggelig lægeundersøgelse og information. En person med fibromyalgi skal genvinde og opretholde sin funktionsevne og bidrage til at få en arbejdssituation, der gør det muligt at fortsætte i arbejdet. Førtidspension kan være en dårlig løsning og kan faktisk bidrage til at forstærke symptomerne. Derfor bør man forsøge rehabilitering, før evt. ansøgning om førtidspension.
Der findes ingen medicin, der kan helbrede fibromyalgi. Traditionelle smertestillende typer medicin har kun lille effekt – tramadol er det anbefalede smertestillende middel. Det bedste videnskabelige bevis for en effektiv behandling findes for
- Fysisk træning
- Behandling med medicin som bruges mod depression (tricykliske antidepressiva)
- Information og undervisning
- Adfærdsterapi og en kombination af de andre behandlingsformer
Resultatet af behandlingen afhænger af din motivation og aktive deltagelse.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Tilstanden udvikler sig over lang tid. Fibromyalgi medfører ikke skader på organer og er således godartet. Men fibromyalgi er ofte kronisk og med et relativt konstant symptomniveau. Dine symptomer kan forsvinde med årene. Lægernes usikkerhed i forhold til udredning og behandling kan bidrage til at forstærke symptomerne ved at smertens trusselværdi opretholdes.
Man ved kun lidt om sygdommens prognose. Men det ser ud til, at mange får et langvarigt forløb med smerter af varierende styrke.
Andelen af patienter som falder ud af arbejdslivet, varierer fra land til land. I Norge er denne andel relativt stor. Fibromyalgi repræsenterer den største gruppe af nye førtidspensionister, på trods af at gruppen også topper kommunens afslagsstatistik. Fuld førtidspension ser dog ud til at medføre klart øget smerte, træthed og reduceret arbejdskapacitet i lang tid i forhold til det at fortsætte i fuld eller 50 % stilling.
Fibromyalgi er ikke en autoimmun sygdom, men ses ofte sammen med autoimmune sygdomme (reumatiske/endokrine).
Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk