Feltys syndrom

Hvad er Feltys syndrom?

Et syndrom beskriver en samling af bestemte symptomer, tegn og fund. Kendetegnene på Feltys syndrom er lavt antal hvide blodceller og forstørret milt hos en person med leddegigt. Årsagen til syndromet er i dag ukendt. Der er flere teorier, men foreløbig kan man ikke sige noget med sikkerhed.

Hvor hyppig er Feltys syndrom?

Feltys syndrom er en sygdom som efterhånden kun ses meget sjældent.

Hvorfor får man Feltys syndrom?

Det er ikke klarlagt, hvorfor patienter med kronisk ledegigt kan få Feltys syndrom. Der er fundet en sammenhæng til gener, men heller ikke dette er helt entydigt.

Hvad er symptomerne på Feltys syndrom?

De hvide blodceller er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod infektioner. Når antallet af disse falder, vil man være mindre modstandsdygtig mod mikroorganismer udefra. Dette ser man typisk hos personer med Feltys syndrom. De har øget modtagelighed for infektioner. Hudinfektioner og luftvejsinfektioner er de hyppigste infektioner.

De fleste, som udvikler Feltys syndrom, har ofte haft leddegigt i 10-15 år.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Har du hyppige infektioner, bør du udredes for Feltys syndrom. Man skal dog huske på, at selve den medicinske behandling af kronisk leddegigt i sig selv kan medføre hyppige infektioner. Behandlingen af kronisk leddegigt sigter imod at reducere personens immunforsvar, så det ikke angriber leddene. Føler du en trykken i venstre side af maven eller øges dit maveomfang, bør du få det undersøgt hos lægen.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvordan mistanken opstår varierer. Hyppige infektioner kan ofte være grunden til, at de nødvendige prøver bliver taget. Andre gange kan tilstanden opdages ved rutinekontroller, f.eks. blodprøver som en del af opfølgning på den medicin, du får. Diagnosen stilles på grundlag af, at patienten har leddegigt, og at man finder et vedvarende lavt antal hvide blodceller og en forstørret milt.

Hvilken behandling er der?

Behandling med sædvanlig leddegigt-medicin (såkaldt sygdomsmodificerende medikamenter, DMARDs) har en positiv effekt på antal hvide blodceller ved Feltys syndrom, og disse anbefales i dag som førstevalg i behandlingen. Tidligere var standardbehandling fjernelse af milten, men man er i dag mere tilbageholdende med denne behandlingsform. Patienter, som har fået diagnosen, men som kun har få symptomer, kan klare sig fint med regelmæssige kontroller.

Patienter med Feltys syndrom bør vaccineres mod pneumokokker og Haemophilus influenzae, to bakterietyper, som ofte giver luftvejsinfektioner som for eksempel lungebetændelse. Har patienten fået fjernet milten, SKAL man vaccinere imod disse bakterier.

Hvordan er langtidsudsigterne?

De fleste patienter er plaget med hyppige infektioner. Selv med god behandling vil risikoen for nye infektioner være stor. Tilstanden kan blive livstruende. Fem års overlevelse er ca. 70 %.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre Feltys syndrom?

Man kan ikke forebygge Feltys syndrom. Har man fået det, skal man være opmærksom på infektionstegn og søge læge tidligere for evt. at få behandlet infektionen, hvis den er bakteriel.