Atopisk dermatitis

Atopisk eksem (også kaldet atopisk dermatitis, astmaeksem eller børneeksem) er en tilstand med tør, kløende hud. Der opstår et rødt udslæt  og undertiden væskende blærer. Betændelse i huden med forandringer der ligner børnesår er en hyppig komplikation.

Det er typisk for atopisk eksem, at udslættet befinder sig forskellige steder på kroppen i forskellige aldersgrupper:

  • Spædbørn får som regel små væskende blærer på kinder og hænder. Det kan også ofte forekomme på strækkesiderne af arme og ben. Udslæt i bleområdet er ikke typisk.
  • Hos småbørn er eksemet mere tørt og ofte med kradsmærker. Forandringerne ses symmetrisk på krop, arme og ben, og i bøjefurerne, dvs. knæhaser, ankler, albue- og håndled.
  • Hos unge og voksne er huden generelt tør og kløende og ofte fortykket på enkelte steder (som en følge af kløe). Man finder også symmetriske eksemforandringer på overkroppen, i bøjefurerne og i ansigtet, især rundt om øjnene.

Hvor hyppig er atopisk eksem?

I dag får 15-20 % af alle børn/unge atopisk eksem, og af disse har ca. 1/3 stadig symptomer i voksenalderen.

Hvorfor får man atopisk eksem?

Årsagen til atopisk eksem er ukendt, men arvelige faktorer er af stor betydning.

Hvis en af forældrene har atopisk eksem er risikoen for barnet ca. 30 % for at udvikle sygdommen.

Hos ca. halvdelen af alle patienter med atopisk eksem kan man påvise en gendefekt i det gen, som styrer produktionen af et protein der kaldes filaggrin.

Filaggrin medvirker til at holde hudens barrierefunktion i orden, og ved mutationer i filaggrin-genet opstår en nedsat hudbarrierefunktion, som er en vigtig medvirkende årsag til atopisk eksem.

Hvad er symptomerne på atopisk eksem?

Ved atopisk eksem er der altid kløe.

  • Hos børn under 2 år er eksemet i ansigt og på strækkesider af arme og ben.
  • Hos børn over 2 år er eksemet som regel i bøjefurer (knæhaser, albuebøjninger, ankler og håndled), og spredes herudfra.
  • Hos voksne er eksemet ofte lokaliseret i ansigtet og på halsen.

Allergi overfor fødevarer findes hos ca. 15 % af børn under 6 år med atopisk eksem, men er sjældent hos voksne. Fødevareallergien er en ledsagende sygdom til atopisk eksem, og kan give symptomer som fx nældefeber, astma eller maveproblemer, men påvirker ikke selve eksemet. Symptomerne opstår oftest indenfor 1-2 timer.

Patienter med atopisk eksem har ofte bakterier på huden, oftest stafylokokker. Derfor bliver eksemet også nemt betændt.

Ved betændelse i huden kan bakterier overføres til andre. Men atopisk eksem er ikke i sig selv en smitsom sygdom.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles, hvis det er en kløende hudlidelse og såfremt 3 eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

  • typisk placering af eksemet (aldersafhængig, se ovenfor)
  • personlig astma eller høfeber, eller atopisk eksem, høfeber eller astma hos forældre eller søskende
  • tør hud
  • synlig bøjefureeksem
  • sygdomsstart før 2 år

Hvordan behandles tilstanden?

Hudpleje med fugtighedscreme

Det er meget vigtigt at undgå udtørring af huden.

Fugtighedscreme skal bruges dagligt og altid efter bad.

Bade skal helst være korte, og meget varmt vand bør undgås.

Sæbe udtørrer huden, men holder også bakterier borte så infektioner forebygges, så hurtig sæbevask af eksemområder i lunkent vand er en del af behandlingen. Oliebade er ikke mere effektive end smøring med fugtighedscremer.

Behandling med lægemidler

Førstevalgsbehandling til eksemet er binyrebarkhormoncreme eller salve.

Rigtig brug af binyrebarkhormoncremer er en vigtig del af behandlingen. Se patientinformation om binyrebarkhormon mod atopisk eksem. I de senere år er behandlingstilbuddet udvidet med såkaldt ” immunmodulerende behandling” (tacrolimus og pimecrolimus salve og creme), hvilket kan være et alternativ, hvis behandling med binyrebarkhormoncreme ikke er nok, eller hvis denne behandling bliver vedvarende.

Immunmodulerende creme/salve er ikke mere effektiv end binyrebarkhormon, men bivirkning i form af udtynding af huden undgås.

Hvis der opstår betændelse (infektion med bakterier) i eksemet, kan det være aktuelt at bruge bakteriedræbende midler, enten tilsat binyrebarkhormoncremerne (kombinationspræparater), eller alternativt kaliumpermanganat-bad (røde bade), eller afvaskning med klorhexidinholdig sæbe. Dette afgøres i samarbejde med lægen.

Ved kronisk tørt eksem kan behandling med tjæreholdige cremer/salver være et alternativ. Ved udtalt kløe kan behandling med antihistaminer forsøges, men den bedste kløestillende behandling er at behandle eksemet i ro.

Generelle tiltag

Eksemskoler findes i tilknytning til alle hudafdelinger i Danmark, og her undervises bl.a. i forebyggelse og behandling af eksem.

Eksemskolerne tilstræber at uddanne patienten til at varetage behandlingen af sygdommen i så høj grad som muligt. På eksemskolerne diskuteres også hvordan man kan afhjælpe stress og nedsat livskvalitet, som ofte ledsager atopisk eksem.

Sol hjælper på eksemet, men bør dyrkes med måde. Solferier og lysbehandling kan have god effekt.

Hvis der er mistanke om at visse fødevarer ikke tåles, hvis eksemet ikke svinder nemt for behandling eller hvis der er symptomer som nældefeber, astma eller maveproblemer kan man i samarbejde med lægen få foretaget undersøgelse for fødemiddelallergi.

De fleste børn har imidlertid ikke behov for diæt, og diæt skal ikke påbegyndes uden at der er påvist allergi. Baggrunden for dette er, at børn behøver en varieret, sund og sammensat kost for at vokse og udvikle sig normalt.

Indemiljøet har betydning for atopisk eksem. Sved kan forværre eksemet, og soveværelset kan med fordel holdes køligt. Tæpper og andet indbo, som samler støv, bør undgås, og kæledyr med pels (kat, hund, kanin mm) bør ikke anskaffes.

Tobaksrøg i hjemmet bør undgås for at undgå udvikling af astma som komplikation.

Påklædningen har også betydning. Bomuld inderst mod huden tolereres bedst, og uld giver kløe og bør undgåes.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Eksemet begynder som regel i spædbarnsalderen, men mange vokser fra det inden puberteten. Atopisk eksem kan undtagelsesvis begynde hos større børn og voksne.

Mere end 60 % er symptomfrie ved puberteten, men nogle får tilbagefald af sygdommen og får omfattende gener også som voksne. En del får også astma og høfeber.

25-50 % af personer med atopisk eksem i barnealderen udvikler håndeksem som voksne. Det betyder at patienter med nuværende eller tidligere atopisk eksem bør vælge et rent og tørt arbejde.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre atopisk eksem?

Atopisk eksem er i høj grad arveligt betinget og skyldes en nedsat hudbarrierefunktion samt ændringer i hudens immunologiske funktioner.

Børn med atopisk eksem bør spise, og introduceres til fødevarer ligesom børn uden eksem. Diæt skal kun gennemføres hvis der bliver påvist allergi, og da i samarbejde med lægen.

Har man atopisk eksem, er der nogle ting, man selv kan gøre for at hindre nye udbrud:

  • Hudens barrierefunktion kan bedres ved at behandle med fugtighedscreme dagligt – dette kan forebygge nye eksemudbrud
  • Undgå uld direkte på kroppen, det medfører kløe og nye eksemudbrud
  • Huden skal holdes ren med et dagligt bad (gerne kort og køligt)
  • Temperaturen i sovemiljøet skal holdes kølig (mindsker kløe)
  • Pelsdyr i hjemmet (hund, kat mm.) øger risikoen for udvikling af komplikationer (asthma og høfeber)
  • Tobaksrøg i (barnets) omgivelser bør undgås for at forebygge udvikling af astma
  • Har man, eller har man haft, atopisk eksem som barn, er hudens barrierefunktion nedsat, og man bør derfor vælge et tørt og rent erhverv, så udvikling af eksem på hænderne kan undgås

Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge

Det anbefales at undersøge for autoimmune sygdomme, hos patienter med atopisk dermatitis.

FAIM er patientforening for Atopisk dermatitis og Autoimmune Sygdomme

Atopisk dermatitis (eksem) og Autoimmune Sygdomme:
https://www.facebook.com/groups/atopiskdermatitis.autoimmunesygdomme/

Derm (hudsygdomme) og Autoimmune Sygdommehttps://www.facebook.com/groups/Derm.autoimmunesygdomme/

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

Bliv medlem af FAIM


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk