Astma

Hvad er astma?
Astma er en kronisk lungesygdom med en vedvarende irritationstilstand (=betændelsestilstand) i luftvejene. Betændelsestilstanden giver en fortykket luftvejsslimhinde, forsnævring af luftvejene og ophobning af slim. Samtidig bevirker den, at luftvejene bliver meget følsomme over for kold luft, stærke lugte, infektioner, luftforurening og pollen, dyrehår og lignende. I mange tilfælde forekommer astma sammen med allergi og høfeber.

De typiske symptomer på astma er perioder med hoste, åndenød og pibende vejrtrækning. Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne, nedsat lungefunktion og eventuelt en allergitest.

Hvor hyppig er astma?

Astma er en sygdom, som kan optræde i alle aldre, helt fra spædbarnsalderen til pensionsalderen. Forekomsten af astma har i mange år været stigende, men er nu stabiliseret. Flere drenge end piger får sygdommen før 10 års alderen, og ca. 10 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet have astma.

Hvorfor får man astma?

Man kender ikke helt årsagerne til, at man får astma. Mange forskellige faktorer spiller en rolle. Man antager, at allergi spiller en vigtig rolle hos børn. Hos voksne kan årsagen være øget følsomhed i luftvejene, som ikke er allergisk betinget.

Arvelighed spiller en rolle, og det er ikke usædvanligt at se, at et eller flere børn af forældre med astma også får sygdommen.

Der er en stærk sammenhæng mellem astma og allergiske tilstande, som høfeber og eksem.

Blandt børn regner man med, at passiv rygning og virusinfektioner kan være medvirkende årsager til, at de udvikler astma.

Hos personer med anlæg for astma, kan ting som dårligt indeklima, luftforurening og store mængder allergener (allergifremkaldende stoffer) fra husstøvmider, pelsdyr og pollen bidrage til, at astma bryder ud.

Arbejdsbetinget astma er en af de hyppigste erhvervssygdomme i Danmark. Ydre påvirkninger som varme eller kulde, fysisk aktivitet, infektioner eller indtagelse af enkelte typer medicin kan også udløse astmaanfald.

Hvad er symptomerne på astma?

Astma kan vise sig på mange måder. De mest almindelige symptomer er åndenød ved fysisk anstrengelse, som ledsages af hoste, pibende vejrtrækning og besvær med at trække vejret. Ofte er der tendens til hoste, som for det meste er tør – det vil sige, at der ikke er meget slim at hoste op. Nogle gange er en tør vedvarende hoste det eneste tegn på, at man har astma.

Typisk vil personer med astma opleve, at almindelige forkølelser “går ned i brystkassen” og giver hoste, som kan stå på i flere uger.

Mange personer med astma har samtidig høfeber, og børn med astma kan godt have såkaldt “astmaeksem”.

Hvilken behandling er der?

Hensigten med behandlingen er at mindske astmasymptomerne, forebygge anfald af astma, behandle forværringer i astma, og opnå og bevare en så normal lungefunktion som mulig.

Der er flere ting, som du selv kan gøre for at bedre situationen:

• Undgå at blive udsat for noget, der kan udløse et astmaanfald. Dette kan for eksempel være cigaretrøg, kold luft, husdyr eller pollen
• Tag den forebyggende medicin, som lægen har foreskrevet – også i de perioder, hvor der ikke er symptomer
• Fysisk aktivitet er gavnlig, og regelmæssig motion er derfor vigtig. Du skal motionere lige så meget som alle andre
• Ved overvægt kan det være en god ide at tabe sig
• Hvis din astma er ustabil, er det en god ide selv at måle lungefunktion ( peakflow) og føre en dagbog over symptomer, anfald og medicinforbrug. Ved at kortlægge sygdommen på den måde, kan man finde frem til den bedste behandling
• Det er en fordel at have et personligt behandlingsskema. Så er man ikke i tvivl om, hvilken medicin man skal tage til daglig, og hvad man skal gøre i tilfælde af, at astmaen pludselig bliver værre

Der er 3 hovedtyper af medicin, som benyttes ved astma

1. Anfaldsmedicin: Medicin, som inhaleres som pulver eller spray, og som virker med det samme ved at udvide luftvejene og derved bedre luftpassagen
2. Forebyggende medicin: Den vigtigste type er inhaleret binyrebarkhormon, som dæmper betændelsestilstanden i luftvejene, forebygger anfald og virker stabiliserende på lungefunktionen. Der findes andre typer forebyggende medicin, som behandlingen kan suppleres med, hvis de inhalerede binyrebarkhormoner ikke er tilstrækkelige. Den vigtigste type er såkaldt leukotrienanatgonist (montelukast), som tages som tabletter
3. Tabletter med binyrebarkhormon, som anvendes kortvarigt, hvis man har svær forværring af astmaen

I de fleste tilfælde af astma er det nødvendigt at anvende en lille dosis inhaleret binyrebarkhormon hver dag. Men personer med meget mild astma, som ikke giver gener i lange perioder, kan nøjes med anfaldsmedicin. Ved moderat eller svær astma, anvender man hyppigt flere typer forebyggende medicin samtidig.

Ved meget alvorlige anfald kan der foruden binyrebarkhormontabletter også være behov for sygehusindlæggelse. Her kan man give ilt og store doser luftvejsudvidende medicin gennem specielle inhalationsapparater, og hvis det bliver nødvendigt, kan man hjælpe vejrtrækningen med en respirator.

Hvad er langtidsudsigterne?

Børn med mild astma har en god prognose. Hos næsten halvdelen svinder astmaen, når børnene når skolealderen. Blandt voksne er astma ofte kronisk, og der er ofte behov for livslang behandling med medicin for at forebygge anfald og behandle symptomer. Personer med astma, som ryger, har en dårligere prognose og har ofte behov for mere medicin.

Hvordan undgår jeg at få astma?

Astma opstår på grund af arvelige forhold og de påvirkninger, som vi udsættes for i hverdagen. De arvelige faktorer kan man ikke gøre så meget ved, men i nogle tilfælde kan man selv have indflydelse på, om astmaen opstår. Hvis unge mennesker er arveligt disponerede for astma og har høfeber og allergi overfor f.eks. pelsdyr, vil det være uklogt at anskaffe sig pelsdyr. Det vil også være uklogt at uddanne sig indenfor erhverv, hvor man har høj risiko for, at allergi og astma bliver forværret: f.eks. dyrlæge, frisør, bager og laborant (der arbejder med forsøgsdyr) og i erhverv, hvor man bliver udsat for store mængder støv, f.eks. snedker.

Hvordan undgår jeg, at astma forværres?

Har man fået astma, er det vigtigt, at man begrænser, hvor meget man bliver udsat for de påvirkninger, som forværrer astmaen. F.eks. de partikler, som man er allergisk over for. Det frarådes, at børn og unge med astma udsættes for tobaksrøg overhovedet. Det er vigtigt, at man tager den forebyggende astmamedicin. Det er også vigtigt, at man følger den behandlingsplan, som man har aftalt med lægen, hvis der alligevel opstår en forværring. Det kan være en forværring som følge af en infektion, f.eks. forkølelse.

Hvis man har anstrengelsesudløst astma, kan man udover behandlingen med forebyggende astmamedicin også have glæde af at inhalere hurtigtvirkende, luftvejsudvidende medicin (anfaldsmedicin) ca. 15 min før, man starter med at motionere.

At leve med astma

Afhængig af sværhedsgraden kan astma påvirke ens hverdag i forskellig grad. Med den rette behandling med medicin kan de fleste leve et fuldstændigt normalt liv. Flere sportsfolk på topplan har astma.

I perioder med forværring i astmaen må man begrænse den fysiske aktivitet, og der kan være behov for en sygemelding.

Rigtig behandling med medicin er vigtig for at behandle symptomerne, forebygge og dæmpe anfald og bevare lungefunktionen.

I den første periode efter man har fået konstateret sygdommen, er det vigtigt, at man bliver fulgt hos lægen med jævne mellemrum (for eksempel efter 1 måned). Derved kan man få justeret astmamedicinen og fulgt lungefunktionen. Der rådes til, at man fremover bliver kontrolleret hos lægen en gang årligt.

 

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

 

Bliv medlem af FAIM

…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk