N: Fedmeoperation øger risikoen for at få en kronisk tarmsygdom

En ny dansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Journal of Crohn’s and Colitis, viser en sammenhæng mellem fedmeoperationer og udviklingen af kroniske tarmsygdomme (Crohns sygdom – ikke colitis ulcerosa).

Der er tale om 85 procent øget risiko, for at udvikle tarmsygdommen Crohns sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Studiet er baseret på data fra samtlige danskere mellem 18 og 60 år fra 1996 til 2018. Ud af i alt 3.917.843 personer fik 15.347 foretaget en fedmeoperation i løbet af perioden.

Undersøgelsen blev igangsat da en række casestudier viste, at enkelte personer udviklede inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) efter en fedmeoperation.

At fedmekirurgi kun påvirker risikoen for Crohns sygdom og ikke colitis ulcerosa bør ifølge Kristine Højgaard Allin (forsker bag undersøgelsen) give anledning til overvejelser om kategoriseringen af de to sygdomme, som ofte omtales under det fælles “kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD)”
Igangværende forskning skal afklare, om der findes en række undertyper og ikke kun to typer af sygdommene.

Læs mere (engelsk):
https://academic.oup.com/ecco-jcc/advance-article-abstract/doi/10.1093/ecco-jcc/jjab037/6145790

Læs mere (dansk):
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/4795-fedmeoperationer-koblet-til-oget-risiko-for-kronisk-tarmsygdom.html


Diskussions- og hjælpegrupper:

Gastro (mave og tarmsygdomme) og Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Gastro.autoimmunesygdomme/

IBD (Crohns/colitis) og Autoimmune Sygdomme:
https://www.facebook.com/groups/IBD.autoimmunesygdomme/

#AutoimmuneSygdomme #FAIM #IBD