- Nældefeber er et kløende udslæt, som opstår i løbet af minutter og består af blege elementer (områder), der hæver sig over hudens niveau
- De enkelte elementer forsvinder inden for 24 timer, men nye elementer kan opstå
- I løbet af livet vil 15-20 % af befolkningen få et eller flere tilfælde af nældefeber
- Sygdommen inddeles i akut nældefeber, hvor symptomerne har varet mindre end 6 uger og kronisk nældefeber, hvor symptomerne har varet mere end 6 uger
- Hos 80 % finder man ikke en udløsende årsag
- Den vigtigste behandling af nældefeber er antihistaminer
Hvad er nældefeber?
Nældefeber eller urticaria er et kløende udslæt, der giver hævelse i huden, det opstår akut, og de enkelte elementer (områder) svinder igen inden for 24 timer, mens nye eventuelt kommer til.
Hudelementerne er hvidlige og hæver sig op over hudniveau og kaldes kvadler. De største elementer kan være blege i midten og fremtræde med en let rødlig ring omkring.
Nældefeber kan være akut eller kronisk eller udløst af fysiske påvirkninger (fysisk urticaria).
Når nældefeberen har varet i over 6 uger, kalder man det kronisk nældefeber/urticaria.
Akut og kronisk nældefeber kan være udløst af medicin, du har indtaget, af infektioner eller af madvarer, men hos mere end 80 % finder man ikke årsagen til sygdommen.
En særlig type af nældefeber er angioødem. Her er hævelsen ofte mere diffus og sidder dybere i huden, typisk fx på øjenlåg, på læber, kønsdele, tunge eller i de øvre luftveje. Huden er mindre rød og klør ikke. Hævelsen ved angioødem kan vare i op til 3 døgn.
Fysisk urticaria kan udløses af kulde, varme, vand, tryk og sol på huden.
“Urticaria factitia” (urticariel dermografisme) er en tilstand, hvor personen udvikler nældefeberelementer som følge af, at man kradser let i huden. Elementerne svinder inden få timer. Ved urticaria factitia kan almindelig berøring af huden give kløe.
Enkelte patienter kan udvikle nældefeber som følge af langvarigt og kraftigt tryk. Dette kaldes “trykurticaria”, og giver ofte smerter end kløe.
Ved “kuldeurticaria” udløses nældefeber af kulde, fx efter koldt bad eller kold blæst.
“Solurticaria” kommer som følge af soludsættelse. En særlig form for nældefeber er “kolinerg urticaria” som udløses af fysisk aktivitet med efterfølgende sveddannelse.
“Kontakturticaria” opstår efter direkte kontakt med et allergen (fx latex) eller en toksisk påvirkning (fx brændenælder). Ved kontakturticaria kommer kløen akut på berøringsstedet, og der opstår kvadler på huden på det pågældende sted efter få minutter.
Hvad er symptomerne på nældefeber?
Spontant opståede kløende hævelser i huden (nælder, som også kaldes kvadler), hvor de enkelte elementer svinder igen inden for 24 timer, mens der eventuelt opstår nye andre steder.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Udslættet er stærkt kløende og generende. Vær opmærksom på om der er udløsende årsager (fysiske påvirkninger, medicin, infektioner, fødevarer).
Hvis der kommer hævelser af underhuden, specielt hvis det opstår i mundhulen eller på læberne, kan det påvirke åndedrættet, og du bør straks søge lægehjælp.
Hvordan stilles diagnosen?
Nældefeber ser ofte ens ud, og lægen kan som oftest stille diagnosen.
Ved akut nældefeber foretages som regel ingen undersøgelser, med mindre der er mistanke om, at nældefeberen skyldes en udløsende sygdom, som kræver videre udredning.
Hvis lægen mistænker, at tilstanden skyldes fysisk nældefeber, kan dette dokumenteres ved test hos hudlægen. Ved kronisk nældefeber vil lægen tage stilling til, hvilke undersøgelser der eventuelt skal foretages, for at finde en mulig årsag, og om der skal henvises til speciallæge.
Hvorfor får man nældefeber (urticaria)?
Man ved fortsat meget lidt om mekanismerne bag nældefeber. En udløsende årsag kan kun påvises hos et mindre antal af personer med nældefeber, og i de fleste tilfælde finder man ingen årsag.
Medikamenter, herunder især visse typer smertestillende “gigtmedicin” (såkaldte NSAID-præparater), visse typer blodtryksmedicin (såkaldte ACE-hæmmere) og antibiotika kan forårsage nældefeber, og dette må udelukkes.
Infektioner kan udløse urticaria, og hos børn er det især virusinfektioner, der er den udløsende årsag.
Madvarer kan være årsag til nældefeber, især hos børn.
Fysiske påvirkninger (årsag til fysisk nældefeber) er ofte relativt lette at gennemskue, og personer med fysisk nældefeber vil ofte selv være klar over, hvilke påvirkninger der udløser symptomer, fx kulde, varme eller tryk.
Sygdomme i kroppens indre organer er en sjælden årsag til kronisk nældefeber.
Psykiske faktorer kan også spille ind, og stress kan forværre kløen ved nældefeber.
Hvilken behandling er der?
En vigtig behandling af nældefeber er at fjerne den udløsende årsag, men det er desværre kun muligt hos et mindretal af patienter med nældefeber (cirka 20%). Tænk derfor over mulige sammenhænge med medicin, infektioner og fødevarer og din nældefeber.
Ved fysisk nældefeber er det vigtigt at undgå de påvirkninger, der kan udløse symptomer. Specielt er det vigtigt ved “kuldeurticaria”, hvor fx badning i koldt vand kan give anledning til så voldsomt et anfald, at du går i shock.
Ved akut nældefeber kan du blive behandlet med antihistaminer, der hjælper med at gøre kløen mindre.
Tabletter, som indeholder binyrebarkhormon (kortison) er effektive, men bruges sjældnere og kun kortvarigt (dage til få uger) ved store udbrud af nældefeber, idet der er store bivirkninger ved at behandle i længere tid.
Ved kronisk urticaria behandles ligeledes med antihistamin, som er effektiv i de fleste tilfælde.
Hvis behandlingseffekten ikke er tilstrækkelig, kan der ved kronisk urticaria behandles med omalizumab, et nyudviklet antistof der doseres som injektioner hver 2. eller 4. uge.
Det er speciallæger i hudsygdomme, der bestemmer om du skal have antistoffet.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du kender den udløsende årsag, skal du undgå denne.
I de fleste tilfælde af nældefeber kan du ikke selv gøre noget for at undgå udbrud.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nældefeber?
Vær opmærksom på fysiske faktorer, medicin eller fødevarer, der kan udløse anfald af nældefeber.
Før eventuelt en dagbog over, hvor tit og hvornår du får anfald, hvis du har kronisk nældefeber.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du oplever, at dine slimhinder i mundhulen hæver, eller du får besværet vejrtrækning, skal du søge lægehjælp med det samme.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Lægen kan stille diagnosen og hjælpe med at behandle tilstanden.
Hvornår behandler man nældefeber?
Første valg i behandlingen af nældefeber er antihistamin. Det hjælper på symptomerne hos de fleste med nældefeber.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
I de fleste tilfælde svinder nældefeberen inden for 2 dage til 2 uger. Hvis nældefeberen varer ved, eller gentager sig i mere end 6 uger, kaldes sygdommen for kronisk nældefeber.
Kun hos et mindretal (mindre end 20 %) lykkes det at finde en udløsende årsag. Selv om du og lægen finder en mulig årsag og fjerner denne, kan du opleve, at nældefeberen alligevel ikke forsvinder.
Langtidsudsigterne ved nældefeber er uforudsigelige. De fleste, som bliver ramt af akut nældefeber, får kun dette ene tilfælde, eller måske kun et par tilfælde i livet. Ved kronisk nældefeber, det vil sige nældefeber, hvor udbruddene bliver ved i mere end 6 uger, aftager symptomerne hos de fleste efter 2-3 år.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nældefeber?
Vær opmærksom på fysiske faktorer, medicin eller fødevarer, der kan udløse anfald af nældefeber. Før eventuelt en dagbog over hvor tit og hvornår du får anfald, hvis du har kronisk nældefeber.
Er nældefeber farligt?
I de fleste tilfælde er nældefeber ikke farligt.
Hvis nældefeber medfører hævelser som påvirker vejrtrækningen, eller ledsages af andre symptomer (astma, diarré, shock) er det en farlig tilstand, og du bør straks søge læge.
Hvor hyppig er nældefeber?
Nældefeber er en almindeligt forekommende hudsygdom.
I løbet af livet vil 15-20 % af befolkningen få et udbrud. Akut nældefeber er hyppigst hos børn, og kronisk nældefeber er hyppigst hos voksne.
Kvinder får tilstanden 3 gange så ofte som mænd.
Kan jeg få nældefeber mere end én gang?
Ja, udbrud af nældefeber kan forekomme mere end én gang.
…..
FAIM er patientforening for Urticatia og Autoimmune Sygdomme
Urticaria (Nældefeber) og Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Urticaria.autoimmunesygdomme/
Derm (hudsygdomme) og Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Derm.autoimmunesygdomme/
Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
Bliv medlem af FAIM: https://www.faim.dk/bliv-stoettemedlem/
…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk