N: Ny helhedsplan for sclerosepatienter

Mere støtte og hjælp til pårørende, styrkelse af sklerosehospitalerne og en særlig indsats til mennesker med progressiv sklerose. Det er hovedelementerne i en ny helhedsplan for skleroseområdet, sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF) præsenterer i dag, torsdag.
Tiltaget er en del af en samlet plan for hele scleroseindsatsen, der skal sikre, at indsatsen for MS-patienter bliver mere helhedsorienteret.

Multipel sclerose er en autoimmun sygdom, og autoimmune sygdomme kommer desværre sjældent alene. Har man én, får man ofte flere.
Vi håber dette bliver taget i betragtning, når der skal sikres en helhedsorienteret indsats for multipel sclerose (MS).

Helhedsplanen kort fortalt:

Der er i alt sat 38,7 mio. kroner af til ”Helhedsplan for scleroseområdet – Et godt liv med Sclerose”. Planen omfatter fire indsatsområder med følgende initiativer:

Indsatsområde 1: et helhedsorienteret sygdomsforløb
•Anbefalinger for mennesker med sclerose (2019-2020, 1 mio. kroner)
•Styrket tværsektoriel indsats for mennesker med sclerose (2021, 2 mio. kroner)
•Visitationsretningslinjer for mennesker med sclerose (2019, 0,5 mio. kroner)
•Styrket indsats for patienter med progressiv sclerose (2019-2021, 12 mio. kroner)
•Styrket indsats på sclerosehospitalerne (2020, 11 mio. kroner)

Indsatsområde 2: en forbedret indsats nær den enkelte
•Afdækning af viden om følger af sclerose samt sclerosespecifik rehabillitering (2019, 0,5 mio. kroner)
•Styrket indsats i kommunerne for mennesker med sclerose (2021, 5 mio. kroner)
•Kursusforløb for kommunale koordinatorer (2019-2020)

Indsatsområde 3: tryghed og omsorg for hele familien i sygdomsforløbet
•Oplysningsindsats til patienter og pårørende (2019, 1 mio. kroner)
•Støtte til børn og unge som pårørende (2019-2021, 4 mio. kroner)

Indsatsområde 4: ensartet kvalitet i behandling – nu og i fremtiden.
•Flere speciallæger i neurologi (2021, – )
•Opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer (2019, 1,5 mio. kroner)
•Nationalt forum for sclerose (2020-2021, 0,2 mio. kroner)
•Styrket patientinddragelse med PRO (2019-2021)

Læs mere:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/…/2014-12-mio-kroner-…

1 ud af 5 danskere har mindst én autoimmun sygdom…

#FAIM #autoimmune #MS #Neuro #Sclerose

Diskussionsgrupper:

Neuro (nervesygdomme) og andre Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Neuro.autoimmunesygdomme/

Sclerose (MS) og andre Autoimmune Sygdomme:
https://www.facebook.com/groups/Sclerose.autoimmunesygdomme/