Toiletkortet💙

Mange butikker viser hensyn, ved akut behov 👏

Hvis du ofte har akut behov for adgang til et toilet, så er der hjælp at hente.
Mange butikskæder (supermarkeder m.fl.) viser allerede hensyn, men der er plads til mange flere.

For ikke at blive forvekslet med et offentligt toilet, ønsker flere butikker at få bekræftet at der er tale om et akut behov for at låne et toilet. Derfor har FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme oprettet Toiletkortet. (se også www.Toiletkortet.dk)
Toiletkortet kan benyttes der, hvor der ikke findes kundetoiletter.

For at modtage Toiletkortet, skal man overfor FAIM have bekræftet, at man har en autoimmun sygdom el.lign. tilstand, der gør at man kan have et akut behov for at benytte et toilet.
Et toiletkort (papkort) kan sendes med alm. brevpost 🐌 (eller PDF-version) – læs mere her: Toiletkortet

Ønsker du at deltage eller høre mere om Toiletkortet – så skriv til os: viviserhensyn@faim.dk

Toiletkortet fra FAIM kan evt. se sådan ud (med dato på forsiden – og indehavers navn på for- eller bagside):

Toiletkortet fra FAIM bekræfter – og forudsætter, at du har en autoimmun sygdom el.lign., og det kan bruges som dokumentation, hvis du får behov for hurtig adgang til toiletter i fx supermarkeder, butikker og på musikfestivaler el.lign.
Husk altid Toiletkortet (og evt. supplerende info fra Coop, Salling Group, Matas, Dagrofa, Lidl og Espresso House) og vis det, hvis du bliver bedt om det.
Toiletadgang gælder KUN ved akut behov, og er IKKE en erstatning for offentlige toiletter.
Selvom FAIM har indgået aftaler med flere af butikkerne, er der tale om hensyn og frivillighed fra deres side. Vi har IKKE krav på at låne et toilet, og der kan altid være enkelte ansatte der ikke kender til vores aftaler.

En særlig tak til alle de butikker der IKKE har kundetoiletter, og som alligevel viser hensyn.

Toiletkortet kan benyttes alle steder, og disse butikker har sagt ja til, at de vil vise hensyn ved akut behov:

Supermarkedskæder med adgang til toiletter for kunder (ved akut behov):
ABC Lavpris
Coop
: Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount (supplerende info + toiletkort)
Lidl (supplerende info + toiletkort)
Løvbjerg

MENY, SPAR og Min Købmand (supplerende info + toiletkort)
Nærkøb (udvalgte butikker, se hjemmeside under sortiment og serviceydelser)

Salling Group: Netto, Føtex, Bilka, Starbucks, BR og Salling (supplerende info + toiletkort)

Butikskæder med adgang til toiletter for kunder (ved akut behov):

Basic & More
Bauhaus

Bygma
Espresso House Danmark (supplerende info + toiletkort)
ILVA
jem & fix
JOE & THE JUICE
Jysk
Lagkagehuset
Matas (supplerende info + toiletkort)

Normal
Profil Optik

Silvan
Sport24 (og Outlet)
SPORTMASTER

(I mange butikker som ikke er på listen, som fx REMA1000, kan man ofte låne et toilet ved at vise Toiletkortet, selvom vi ikke har en aftale.)

Bestil Toiletkortet: – klik her

Hjemmeside – Toiletkortet: – klik her

Facebookside – Toiletkortet: – klik her

Facebookgruppe – Ved akut behov: – klik her

(Kontakt FAIM, vedr. toiletkortet: info@faim.dk)