Polyarteritis nodosa

Hvad er polyarteritis nodosa?

Polyarteritis nodosa er en alvorlig sygdom, som angriber mellemstore pulsårer (arterier) i kroppen. Det er særligt arterier i nyrer, hud, mavetarmkanal, nerver, led og hjerte, som rammes.

Polyarteritis betyder betændelse mange steder i pulsårerne, og nodosa betyder knudret. Dette sigter til, at der kan komme små knudrede udvidelser på pulsårerne, der hvor sygdommen sidder.

I begyndelsen er symptomerne ofte diffuse. Enkelte har feber, vægttab og træthed ledsaget af hovedpine, ledsmerter og muskelsmerter. Forskellige typer udslæt i huden er hyppig. Mange har mavesmerter. Andre symptomer kan være nedsat syn eller smerter i øjnene, stakåndethed, brystsmerter og blod i urinen.

Hos nogle få er det kun huden, som rammes. Denne variant kaldes kutan polyarteritis nodosa og er ikke lige så alvorlig som den sædvanlige form. Kutan betyder, at sygdommen sidder i huden.

Hvor hyppig er polyarteritis nodosa?

Polyarteritis nodosa er en sjælden sygdom, som uden behandling kan være meget alvorlig. De fleste, som rammes, er mellem 20 og 60 år. Mænd angribes dobbelt så ofte som kvinder.

Hvorfor får man polyarteritis nodosa?

Polyarteritis nodosa skyldes betændelse i kroppens mellemstore pulsårer. Betændelsen ødelægger et lille område i blodårevæggen, så den let brister. Samtidig kan der ske en tilstopning af pulsåren, så kredsløbet blokeres.

Årsagen til sygdommen kendes ikke.

Hos enkelte kan sygdommen skyldes leverbetændelse med hepatitis B virus.

Hvad er symptomerne på polyarteritis nodosa?

Man bliver alment sløj og får eventuelt feber. Andre symptomer varierer, alt efter hvor betændelsen i de små pulsårer sidder.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Vedvarende feber, kvalme, opkastninger, smerter f.eks. i hjertet eller i maveområdet.

Hvordan stilles diagnosen?

Eftersom symptomerne ofte er diffuse i begyndelsen, kan det være vanskeligt for lægen at stille diagnosen. Når lægen får mistanke om tilstanden, bliver der ofte taget blodprøver. For at kunne sige med sikkerhed, at det drejer sig om polyarteritis nodosa, er det nødvendigt også at tage vævsprøver. Dette gør man typisk på sygehus.

Som supplement eller alternativ til vævsprøver bliver blodårerne som regel undersøgt med røntgenbilleder ( arteriografi). CT-skanning og MR-skanning kan også udføres.

Hvilken behandling er der?

Hensigten med behandlingen er at dæmpe betændelsesprocessen (inflammation) og at forhindre alvorlig skade på organer som nyrer, hjerte og lunger. Glukokortikoider ( kortison) og cellegifte kan ofte dæmpe betændelsesforandringerne. Denne immundæmpende behandling gives ofte i et års tid, hvorefter man eventuelt kan prøve at trappe den af. Det kan også være nødvendigt med medicin for hjerte og blodtryk.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Polyarteritis nodosa er en sygdom, som kan blive livstruende, hvis den ikke behandles. Med de behandlingsmuligheder som der er i dag, bliver de fleste personer med denne sygdom raske igen. Tilbagefald efter gennemført behandling forekommer sjældent.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre polyarteritis nodosa?

Den enkelte kan i praksis ikke selv gøre noget. Man bør søge læge, hvis man føler sig sløj eller har andre symptomer i en længere periode.