Eosinofil øsofagitis

Tilstanden kaldes på fagsprog for eosinofil øsofagit. Eosinofil henviser til en øget forekomst af eosinofile hvide blodceller. Øget mængde eosinofile hvide blodceller er et typisk fund ved allergiske tilstande. Øsofagit betyder betændelse i spiserøret. Eosinofil øsofagit er altså en betændelsestilstand i spiserøret, hvor der er øget forekomst af eosinofile hvide blodceller i slimhinden.

Tilstanden rammer først og fremmest børn. Tilstanden kan dog også ses hos voksne. Hovedproblemet ved eosinofil øsofagit er synkebesvær, som begynder i barndommen eller i ungdomsårene. Det er ofte en tilstand, som kommer og går.

Hvor hyppig er allergisk reaktion i spiserøret?

Det ser ud til, at antallet af nye tilfælde er stigende, men det er dog en ret sjælden tilstand. Eosinofil øsofagit er måske den hyppigste årsag til synkebesvær blandt yngre mennesker og børn. Hos voksne findes tilstanden tre gange så hyppigt blandt mænd, og den viser sig gerne i 20-30-årsalderen.

Hvad skyldes eosinofil øsofagitis?

Årsagen til eosinofil øsofagit er kun delvist kendt. Der er ofte en høj forekomst af allergi i den syges familie. Det er usikkert, om eosinofil øsofagit er rent arvelig forankret, eller om tilstanden udløses af miljøfaktorer hos personer med en arvelig sårbarhed.

Cirka halvdelen af personerne med eosinofil øsofagit har en allergisk lidelse ( madallergi, børneeksem, høfeber).

Hvad er symptomerne på eosinofil øsofagitis?

I et studie fandt forskerne, at symptomerne var synkebesvær hos næsten alle. Fornemmelse af at maden hober sig op blev set hos 2/3, mens 1/4 havde brændende fornemmelse i brystet. Synkesmerter og opkastninger ses sjældnere.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Det mest almindelige symptom er synkebesvær. Specielt hos voksne er det et faresymptom, der altid skal undersøges nærmere.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan være vanskelig at stille. Det skyldes, at eosinofil øsofagit er forholdsvis sjælden og dermed lettere bliver overset. Blodprøver kan vise øget forekomst af eosinofile hvide blodceller hos ca. 1/3 og en øget mængde allergiantistoffer (IgE) hos halvdelen.

Den foretrukne undersøgelse er en kikkertundersøgelse ( gastroskopi), hvor undersøgeren fører et bøjeligt rør med lyskilde og videokamera ned gennem spiserøret. De fleste mennesker med eosinofil øsofagit vil ved kikkertundersøgelsen af spiserøret have unormale fund i form af indsnævringer, “ringe” i slimhinden eller et snævert spiserør. Der kan også være forandringer i spiserørets slimhinde.

Der bliver taget vævsprøver (biopsier) fra spiserøret ved undersøgelsen. Når vævsprøverne er undersøgt, kan man som regel stille den endelige diagnose.

Hvordan behandles eosinofil øsofagitis?

Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er den bedste behandling. Det er vigtigt at finde og fjerne de allergiudløsende stoffer (allergener), som kan forårsage tilstanden – især hos børn og unge. Derudover kan man anvende immundæmpende medicin.

Man behandler alvorlige tilfælde, hvor der er indsnævringer i spiserøret, med udblokning af spiserøret under kikkertundersøgelsen.

Hvis man påviser en bestemt madallergi hos patienten, skræddersys en såkaldt eliminationsdiæt for 6 uger. Hvis tilstanden bedres på denne diæt, og det lykkes at finde ud af, hvilke stoffer man reagerer på, kan disse stoffer helt fjernes fra kosten.

Man kan forsøge at behandle med lokalvirkende binyrebarkhormon, kortison. Det indebærer “inhalation” af kortison (astmamedicin som pulver). Man skal dog ikke inhalere pulveret, men i stedet synke det. Patienten bør ikke spise eller drikke den næste halve time. Man kan eksempelvis give to pust med flutikason dagligt i 6-8 uger. Hvis symptomerne kommer igen ved ophør af behandlingen, gentages behandlingen i 4-6 uger. Hos enkelte kan tabletbehandling med kortison blive aktuelt.

Anden medicin har vist sig at have begrænset virkning.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Hvis eosinofil øsofagit ikke behandles, vil personen fortsætte med at have vedvarende eller episodiske symptomer. Langtidsprognosen er ukendt. Man ved ikke, hos hvem sygdommen fortsætter ind i voksenalderen. Det er dog tilfældet hos en del af personer med eosinofil øsofagitis.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre allergi i spiserøret?

Man kan ikke gøre noget for at undgå tilstanden. Hvis man ved, hvad der udløser allergien, er det vigtigt at undgå det stof, der udløser allergien.

FAIM er patientforening for eosinofil øsofagitis og autoimmune sygdomme.

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/