Colitis ulcerosa er en betændelsessygdom, som oftest rammer endetarmen (rektum) og nedre dele af tyktarmen (kolon). Sygdommen kan dog angribe hele tyktarmen. Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår (ulcerøs betyder sårdannende). Colitis ulcerosa angriber sjældent tyndtarmen og i så fald kun dens nederste del. Andre benævnelser på colitis ulcerosa er kolitis og proktitis.
Betændelsen medfører, at tyktarmen tømmer sig oftere. Sårdannelse i slimhinden giver blødning og producerer pus og slim. Dette giver blodig diarré.
Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom (inflammatorisk tarmsygdom) i tarmen. Diagnosen colitis ulcerosa kan være vanskelig at stille. Dette skyldes, at symptomerne minder om andre tarmsygdomme som f.eks. irritabel tarm, og Crohns sygdom, sidstnævnte er en anden kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Hvor hyppig er colitis ulcerosa?
Colitis ulcerosa påvises oftest blandt personer i alderen 15-40 år. Men både børn og ældre mennesker kan udvikle sygdommen. Sygdommen angriber lige hyppigt mænd og kvinder. 10-20 % af personer med colitis ulcerosa har samtidigt symptomer fra andre organer. Dette kan føre til ledsmerter, leverbetændelse, øjenbetændelse og hududslæt. I befolkningen forekommer colitis ulcerosa hos 2-3 ud af 1000 personer. Antal nye tilfælde per år i Danmark er ca. 13 ud af 100.000 mennesker.
Sygdomsaktiviteten er ofte svingende med gode og dårlige perioder.
Hvorfor får man colitis ulcerosa?
Årsagen til sygdommen er ukendt. Den mest fremherskende teori er, at kroppens immunsystem reagerer på et hidtil ukendt virus eller en bakterie og udvikler antistoffer, som ved en fejl angriber celler i tarmens slimhinde. Derved opstår en kronisk betændelse.
Arvelige faktorer spiller en vigtig rolle.
Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til colitis ulcerosa, men kan ofte føre til, at symptomerne forværres. Overfølsomhed overfor madprodukter har heller ikke nogen betydning som årsag.
Hvad er symptomerne på colitis ulcerosa?
De almindeligste symptomer ved colitis ulcerosa er blodig diaré. Man kan også opleve utilpashed, vægttab, nedsat appetit, blødning fra endetarmen og generelt tab af næringsstoffer. Endvidere kan der opstå blodmangel som følge af svær, aktiv sygdom
Omkring halvdelen har lette gener. Andre kan få feber, blodig diarré, kvalme og sjældent mavesmerter. Colitis ulcerosa kan også forårsage ledbetændelser, øjenbetændelser, leversygdom, knogleskørhed, hududslæt, nedsat mængde røde blodceller (anæmi) og nyresten. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse problemer opstår udenfor tyktarmen. Disse gener er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når kolitten behandles.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du får diarré og blod i afføringen, bør du kontakte din læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Ofte vil symptomerne give lægen mistanke om sygdommen.
Man tager blodprøver og måler mængden af røde blodlegemer (nedsat værdi tyder på blødning) og hvide blodlegemer (forhøjet værdi tyder på betændelse). Blodprøver som “CRP” kan være forhøjet som tegn på pågående betændelse. Man tager også leverfunktionsblodprøver for at se, om disse evt. er påvirkede. Man får også taget bakterieprøver af afføringen. Dette sker for at udelukke, at det er en infektion, der er årsag til symptomerne.
Koloskopi er den undersøgelse, som bruges for at kunne stille en sikker diagnose. Koloskopet er et bøjeligt, fingertykt rør med påmonteret lyskilde og kamera, hvor billederne vises på en TV-skærm. Skopet føres ind i endetarmen og videre op gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed for at studere slimhinden og at se efter betændelsesforandringer og sår i hele tyktarmen. Det er almindeligt at tage små vævsprøver (biopsier) fra slimhinden med en tang, som føres ind gennem skopet. Disse vævsprøver studeres så i mikroskop og er af afgørende betydning for at kunne skelne colitis ulcerosa fra Crohns sygdom eller irritabel tarm (colon irritabile).
Nogle gange udfører man også enten en CT-kolografi eller mere sjældent røntgen af tyktarmen. Det gør man ved at indhælde røntgenkontrastvæske, som fylder tyktarmen op. Herved bliver det muligt at se, om der er betændelsesforandringer i tarmvæggen.
Hvordan behandles colitis ulcerosa?
Målet med behandlingen er at afbryde akutte anfald og at forebygge tilbagefald. Behandlingen foretages som regel af en fagspecialist i samarbejde med den praktiserende læge.
Akutte episoder med colitis ulcerosa kan være både farlige og generende, og de kræver ofte intensiv hospitalsbehandling.
Kirurgi er den eneste behandling, som kan helbrede tarmsygdommen.
Nogle personer føler, at symptomerne udløses af visse former for mad. Ved at undgå disse fødevarer kan man til en vis grad være i stand til at kontrollere sygdommen. Det drejer sig især om stærkt krydret mad. Hver enkelt person oplever sygdommen på sin helt egen måde. Derfor er det afgørende, at behandlingen tilpasses til den enkelte. Psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.
Nogle personer med colitis ulcerosa vil have gode perioder i måneder og år, hvor symptomerne er væk. Men hos de fleste vil symptomerne på et tidspunkt komme tilbage. Skift i sygdommen gør, at man ikke altid ved, om en behandling har hjulpet.
I behandlingen af colitis ulcerosa benytter man først og fremmest to typer medicin: Binyrebarkhormoner og 5-aminosalicylsyre (5-ASA)-præparater. Medikamenterne findes både som tabletter og som flydende lægemidler (klysma), der bruges til lokalbehandling i tarmen.
5-ASA-præparater virker også forebyggende mod opblussen af sygdommen. Det betyder, at denne præparatgruppe (i modsætning til binyrebarkhormoner) også gives til personer, der har ro i sygdommen. Det er en specialist i mave-tarm sygdomme (en gastroenterolog) der afgør, nøjagtig hvilken medicin og hvilke doser som skal benyttes.
Ved langvarige forløb, eller ved svær tarmbetændelse ( fulminant kolit), kan man blive nødt til at fjerne hele tyktarmen (kolektomi).
Hvordan er langtidsudsigterne?
Efter det første akutte anfald bliver de fleste symptomfrie i en kortere eller længere periode. De allerfleste mennesker med colitis ulcerosa har imidlertid et eller flere tilbagefald i løbet af en 10-års periode. Nogle få personer har mere eller mindre vedvarende generende symptomer, som ikke lindres af medicin. Hos disse er en operation ofte den bedste løsning.
Blandt et fåtal kan der opstå en akut og alvorlig tilstand, fulminant kolit. Denne tilstand kræver intensiv medicinsk behandling – og meget ofte en akut operation.
Efter mere end 10 år med sygdommen er risikoen for at udvikle tyktarmskræft meget let forhøjet ved tidlig opståen af sygdommen, svær aktivitet i hele tyktarmen eller blandt de personer, der har komplikationen skleroserende kolangitis. Risikoen hos det store flertal af personer med colitis ulcerosa svarer dog til risikoen hos resten af befolkningen. Det er derfor vigtigt, at man får tilbud om regelmæssige kontroller hos en speciallæge i mave-tarm sygdomme.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre colitis ulcerosa?
Betændelsen optræder indefra i kroppen (tyktarmen). Hvis man har colitis ulcerosa er det vigtigt, at man jævnligt går til kontrol hos en speciallæge i medicinsk gastroenterologi, som man kan kontakte ved tegn på opblussen i sygdommen. Dog skal man være opmærksom på, at visse præparater til behandling af smerter/gigtsymptomer – de såkaldte NSAID-præparater inkl. magnyler – kan aktivere sygdommen. Af denne grund bør NSAID-præparater så vidt muligt undgås blandt personer med colitis ulcerosa. Omvendt har rygning en gunstig indflydelse på sygdommen. Men ud fra en samlet vurdering af skader på andre organ i kroppen (lunger og kar), anbefaler man ikke, at personer med colitis ulcerosa ryger.
Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge
…
Læs Helena Kristensens historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-helena-kristensen/
…
…
Læs Helle Skovgaard Bredkjær Pedersens historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-helle-skovgaard-bredkjaer-pedersen/
…
…
Læs Karin Bonnesens historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-karin-bonnesen/
…
Der er over 100 forskellige slags Autoimmune Sygdomme.
Autoimmune Sygdomme hænger sammen, og over 20% af befolkningen har en autoimmun sygdom.
De er i kraftig stigning – og de kommer sjældent alene.
Marts er Awareness-måned for Autoimmune Sygdomme ❤
…..
FAIM er patientforening for colitis ulcerosa og Autoimmune Sygdomme
Diskussionsgruppe: https://www.facebook.com/groups/IBD.autoimmunesygdomme
Gastro (mave og tarmsygdomme) og andre Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Gastro.autoimmunesygdomme/
Diskussionsgruppe for alle med Autoimmune Sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk