To forskningsprojekter ledet af Steno i København, har fået bevilget 13 mio. kr.
Forskningsprojekterne, der begge kredser om type 1-diabetes, skal undersøge alt fra teknologi og arvemasse til psykologi og kost.
Den store bevilling tildeles professor Kirsten Nørgaard og forskningsleder Flemming Pociot til at gennemføre hver deres forskningsprojekt. Det ene forskningsprojekt har Kirsten Nørgaard i spidsen og omhandler brugen af de nye automatiske insulinpumper. Projektet, der er et samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus, modtager 9,3 mio. kr. til at undersøge, hvor meget gavn mennesker med type 1-diabetes får af de automatiske insulinpumper.
Stabilt blodsukker – ellers andet?
“Anvendelsen af automatiske insulinpumper stiger aktuelt markant i både børne- og voksenpopulationen med type 1-diabetes, da de giver bedre resultater på glukosekontrollen end andre behandlingstyper”, fortæller Kirsten Nørgaard.
De automatiske insulinpumper er bedre i glukosekontrollen end andre behandlingstyper er. Nu skal det bl.a. udforskes, hvordan brugerne kan opnå pæne blodsukkerværdier, når de motionerer uden at have givet pumpen besked. Der er også en lang række andre parametre, der nu skal belyses, fortsætter en begejstret Kirsten Nørgaard: “Jeg er superglad for, at vi her både får muligheden for at undersøge potentielt helt nye effekter som bedre søvn, mindre stress og på sigt mindre hjertekarsygdom.”
Hjertekarsygdom er særligt vigtigt i relation til type 1-diabetes, da det udgør den primære årsag til en lavere forventet levealder end for resten af befolkningen.
Forudse og forebyg
Det andet forskningsprojekt modtager 3,7 mio. kr. i bevilling og handler om at forudse og forebygge type 1-diabetes. Flemming Pociot tegner projektet, der er et samarbejde mellem Steno i København, Steno i Aarhus og Statens Serum Institut.
“Projektet giver en helt unik mulighed for at adressere betydningen af fosterlivet for senere udvikling af type 1-diabetes – noget vi ikke ved ret meget om”, lyder det fra Flemming Pociot.
Den gængse fortælling er, at type 1-diabetes er genetisk bestemt, men det ser ud til ikke at være hele forklaringen. Over de sidste årtier er andelen af personer med type 1-diabetes nemlig stedet med 3-4%, hvilket tyder på, at også andre faktorer er på spil i udviklingen af sygdommen.
Rigtige data, kunstig intelligens
Den nye forskning tager udgangspunkt i et stort studie, den nationale fødselskohorte, der begyndte i 1996. Den enorme mængde data om både gener og kost fra vordende mødre skal nu granskes af en kunstig intelligens. Flemming Pociot håber på den måde at finde en sammenhæng mellem, hvilke af børnene, der endte med at få type 1-diabetes.
Finder forskningen en sammenhæng, kan den virkelig bruges til noget, som han forklarer, ”Studiet har potentiale til at fastlægge om det er muligt at prædiktere type 1-diabetes allerede ved fødslen og om eventuelle kostrekommandationer under graviditeten kan påvirke barnets risiko for senere udvikling af sygdommen.”
FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme er patientforening for Type 1 diabetes og Autoimmune Sygdomme
Læs mere:
https://www.sdcc.dk/presse-og-nyheder/nyheder/Sider/Millionbevilling-til-Steno-forskning.aspx