Julen bør ikke handle om inflation og energipriser
Men det kommer den til. Vi bliver alle ramt på pengepungen – der må spares og der må undværes.
Mange familier tænker allerede på december, og ikke mindst om der er råd til maden. Hvis pengene ikke længere rækker, så skal der prioriteres. Gaver er vigtige, især for børnene 🎁. Men maden er alligevel det der samler hele familien.
Hver dag i december måned, frem til juleaften, uddeler FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme et gavekort til en sygdomsramt familie, der er særligt hårdt ramt økonomisk.
Gavekortet vil være på 1000 kr., og kan bruges som hjælp til at købe julemaden i den lokale købmand – der også er hårdt ramt af krisen.
”Vi kan desværre ikke hjælpe alle der er ramt af krisen, men hvis vi inspirerer andre til også at hjælpe, så vil der være håb og hjælp til mange flere 💝” udtaler Bente Buus Nielsen der er Landsformand for FAIM, og opfordrer alle der kan, til også at hjælpe.
Alle 24 modtagere af gavekortet, vil i december måned blive præsenteret på FAIMs hjemmeside og sociale medier, helt frem til den 24. december.
Ansøg om Gavekort til december:
Er du/I en familie der er sygdomsramt, og vil I få problemer med økonomien i december?
Send en ansøgning til info@faim.dk med overskriften ”Gavekort”, hvor I fortæller om jer/dig selv (husk at sende et billede med) og hvad et gavekort i december kan betyde for dig/jer.
Vi udvælger 24 familier der hver modtager et gavekort på 1000 DKK til brug i fx den lokale købmand.
Alle modtagere af et gavekort, vil få svar inden den 1. december, og deres historie og billede vil blive vist på FAIMs hjemmeside og Facebookside.