Peter Mygind fortæller hvad et A-menneske er ❤️

Marts måned har haft fokus på Autoimmune Sygdomme, men man behøver ikke selv at være syg, for at være berørt.
For det handler også om dig… dig der er pårørende. Om du er en ven, en kæreste, et familiemedlem – eller en kollega til en der har en autoimmun sygdom.

For som Peter siger:
Vi er alle A-mennesker.
Måske er du et A-menneske.
Jeg er måske også et A-menneske.
Måske kender du en der er et A-menneske.
Autoimmune Sygdomme er noget vi næsten alle sammen kender nogen der har.

Har du været forvirret over A’et?
Det er også meningen, for det handler om at få “A”lle til at tænke sig om en ekstra gang.

Se Peter Mygind på YouTube:
https://youtube.com/shorts/_mP8rseFiKc?si=AzfzTv6qfZ_7ZkMB

Vi håber på en fremtid, hvor “A’et” er slettet, så teksten bliver: Et menneske.

Men vejen er lang, og kræver bl.a. omfattende forskning og viden.

Og det er netop hvad FAIM arbejder for: Øge kendskabet til de over 100 eksisterende Autoimmune Sygdomme, og deres indbyrdes sammenhæng, og fremme mere samarbejde og forskning på tværs af Autoimmune Sygdomme – og relaterede sygdomme.